Hvem står bag Videnskabeligt Udfordret?

Videnskabeligt Udfordret bliver drevet af tre gutter; Mark, Flemming og Nikolaj.
Vi er alle tre uddannede molekylærbiologer på Syddansk Universitet i Odense.

Tak til Elliot Stølegaard for de flotte billeder.

Gårdejer Flemming Damgaard

Flemming er en bonderøv der lever med sin kone og tre børn på Tåsinge. Han blev overtalt til at tage en akademisk uddannelse, og det er han ret glad for nu, for det er meget sejt at slå på bakterier med en papegøjetang.
Han er VUs improvisatør og er ansvarlig for det høje humør der findes i alle vores afsnit.
Flemming skriver PhD ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital om sammenhængen mellem tarmbakterier og cancer.

Der er mere mellem himmel og jord, Mark.”
Flemmings forskning

Gårdejer Lord Mark Lyng

Mark er en bonderøv fra Vestjylland (eller… Herning), der altid har vidst at han skulle være forsker. Han drikker mange øl og har en bakterie og et protein tatoveret på armen.
Han er VUs historiefortæller, der detaljeret nedskriver enhver detalje i en artikel, så det passer ind i hans historie.
Mark har en PhD i mikrobiologi og arbejder med at lave bakterier, der kan bruges som gødning i landbruget.

Marks forskning

Nikolaj Vestergaard Hansen

Nikolaj er en bonderøv fra Midtfyn. Han er endnu mere nørdet end både Mark og Flemming tilsammen, hvilket har været med til at gøre Videnskabeligt Udfordret endnu bedre!
Han er VUs roadie, der løber rundt bag scenen hvor han redigerer, komponerer musik og researcher. En usungen helt.

Nikolaj skriver PhD på SDU i Odense om bakterier der forgifter sig selv og bagefter redder sig selv med en modgift. Og så har han været i 14 ugers praktik hos Spækbrættet I/S.

Nikolajs forskning

Hvorfor Videnskabeligt Udfordret?

Alt for meget forskning bliver udgivet med tanke på kun en meget lille målgruppe. Nemlig de andre forskere, der er eksperter indenfor lige præcis det felt. Det betyder at forskning bliver set som noget kedeligt og tørt.

Men det er det bestemt ikke!

Forskning er farverigt, sjovt, skørt og mest af alt; vanvittigt!

Vi laver Videnskabeligt Udfordret for at folk der ikke har med videnskab at gøre til dagligt, stadig har en mulighed for at lære om hvordan det er at være i et forskningsmiljø og hvad man egentlig finder ud af.
Vi forventer ikke at man kan gå fra et VU-maraton med en PhD (selvom det ville være en ret sej PhD). Vi håber til gengæld på at man i løbet af alle afsnittene får én vigtig pointe med sig.

Husk at være dumme.

Lad dig ikke forfalde til Dunning-Kruger effekten. Sørg for altid at være nysgerrig og aldrig tro at din overbevisning er den enegyldige sandhed. Bare fordi du ved rigtig meget om et emne, behøver du ikke vide meget om et andet. Einstein troede på spøgelser. Don’t be Einstein.

VU er blevet vores passionsprojekt og vi gør det fordi vi elsker det. Og for at have en undskyldning for at snakke vanvittig science med hinanden. Vi synes det er allersjovest når der er nogen der gider at lytte til os, så derfor er vi uendeligt taknemmelige for alle jer lyttere derude! I giver Videnskabeligt Udfordret et levegrundlag.

Videnskabeligt Udfordret i medierne

"Der er et stigma omkring naturvidenskab, at det er svært, eller at det skal være svært. Det synes jeg er ærgerligt,"...

Posted by RUST magasinet on Thursday, February 27, 2020

Mød Robin, Flemming og Mark, som laver comedy-science-podcasten Spækbrættet. Og læs også om seksuel fetish blandt rotter! https://www.scienceblog.dk/2019/04/30/kan-en-rotte-taende-paa-en-vest/

Posted by ScienceBlog.dk on Tuesday, April 30, 2019

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvor skal jeg starte?!

Vi vil gerne foreslå at du starter med vores “Start Her”-afsnit. Det lyder måske lidt redundant, men det er smart i en podcast app. Det er et afsnit, hvor vi stiller præmissen for podcasten op og forklarer om videnskabelige artikler, peer-review og andre smarte ord, vi ofte bruger inden for vores branche.

Når du er færdig med det, så er det sådan set bare at vælge et afsnit med en sej titel. Du kan også tjekke BarometerBjarkes gak-O-meter og finde vores bedst vurderede afsnit (ifølge os selv).

Hvordan får jeg adgang til jeres Discord?

Vores Discord server er tilgængelig for alle der støtter os på 10er uanset beløbsstørrelsen. Du kan støtte os på 10er her.

Hvordan finder I jeres artikler?

Vi har brugt mange år på at lære at blive gode forskere. Én af forskernes fornemmeste opgaver er at læse hvad andre forskere har lavet. Vi får altså undervisning og vejledning i hvordan vi finder det bedste (eller dummeste) videnskab, vi kan, i forbindelse med vores uddannelse.

Derudover har vi en fuldstændig ubegribeligt aktiv lytterskare, med masser af mennesker der selv sender videnskab ind som de har hørt/set/læst om på forskellige medier. Det er vi vanvittigt taknemmelige for, det hjælper os virkelig meget.

Kan I lave et afsnit om …?

Højst sandsynligt! Hvis ikke vi allerede har dækket lige præcis det forskning du tænker på, så vil vi elske at få det tilsendt, så vi kan læse om det og måske lave det til et afsnit. Bare find en eller anden kanal (SoMe eller mail) og send det til os! Tak!

Hvad blev der af Spækbrættet?

Spækbrættet var/er Flemmings tankebaby, og det lever stadig videre i vores hjerter. Før VU fik sit navn, hed podcasten Spækbrættet. Det gjorde det egentlig af ret dårlige årsager (Flemming kan godt lide bogstavet "æ") og derfor valgte vi i januar 2021 at skifte vores brand så det bedre hang sammen med vores budskab.

Hvis du stadig kan huske Spækbrættet, så er du O.G. og vi skåler for dig.

Hvad blev der af Robin?

Robin var vores tredje mand i podcastens første og anden sæson (og starten af tredje), da vi stadig hed Spækbrættet. Efterhånden som tiden gik, blev den også mere knap i forbindelse med at vores uddannelser nåede deres ende og vi skulle skrive vores afsluttende opgaver. For Robin lå prioriteterne lidt mere fornuftigt end for Mark og Flemming, og derfor valgte han at fokusere på sit studie i stedet for vores meget tidskrævende hobby. Heldigvis kunne Nikolaj kort tid efter tage over og hjælpe os med at holde skuden i vandet.

Vi er meget taknemmelige for Robins bidrag til podcasten og ønsker ham alt held og lykke i fremtiden. En dag bliver han den næste Kary Mullis og vi håber at han snart kommer ind og færdiggør “Ost med Robin”-trilogien.