De 5 udvalgte
Videnskabeligt Udfordret laver et observationsstudie.
Ved vores sidste livestream lykkedes det os at koge 56 forslag ned til 21 kandidater.
Målet med dagens stream er at finde frem til 3-5 kandidater ud af de 21, der både er interessante, mulige at udføre som meet-up og som ikke tidligere er undersøgt til døde. Herefter er det jeres valg, hvilket af de fem kandidatstudier der skal blive til det endelige stykke forskning. Vi lægger en afstemning på Facebook.
De fem kandidater er:
Hypotese 1: Der er kønsforskel på at pille næse I bil mens man holder for rødt (Indsendt af Flemming Damgaard Nielsen)
Hvor ofte piller folk næse mens de holder for rødt og hvem er de? Piller kvinder oftere næse end mænd når de er alene i bilen? Der er mange ting vi kan udforske udover indersiden af vores næser.
Hypotese 2: Omvendt psykologi - folk trykker oftere på en stor rød knap hvis man siger de ikke må (Indsendt af Rasmus Feldborg)
Vi stiller en stor rød knap op hvor der står ”Tryk på knappen” hvorefter vi udskifter skiltet med et hvor der står ”Tryk IKKE på knappen. Virker omvendt psykologi? Hvem virker omvendt psykologi på? Vi kunne rejse landet rundt med den stor knap og ligge på lur.
Hypotese 3: Cyklister og billister overholder ikke færdselsreglerne ens (Indsendt af Flemming Damgaard Nielsen)
Er cyklister værre i trafikken end folk i bil eller er der omvendt? Vi vil tage ud i den danske sommer og finde ud af det en gang for alle.
Hypotese 4: Folk behandler deres hunde anderledes baseret på race (Indsendt af Sofie Listov-Saabye og Mette Aarsleff)
Behandler folk deres hund anderledes hvis den er lille i forhold til hvis den er stor? Kigger mænd oftere på deres hund mens den skider? Trækker ejere mere i deres små hunde? Vi kunne tage ud i hundeparker i hele Danmark og undersøge det.
Hypotese 5: Danske stereotyper eksisterer ikke (Indsendt af Katrine Bødker Pedersen og Mark Lyng)
Kører folk i Randers mere på Scooter end folk på Nørrebro? Er der flere træsko i Jylland end på Sjælland? Vi skal have defineret nogle danske stereotyper og så skal vi finde ud af hvis/hvor de eksisterer.
Der er ingen tvivl om at vi skal lave et observationsstudie. Men hvad er det egentlig?
De fleste af de studier, vi taler om på showet, er eksperimentelle studier. Forskeren lærer om en form for baggrundsviden og danner en hypotese med basis i den tidligere literatur.
“Mark, jeg har lige læst at cimpanzer bruger giftige tusindben til at behandle parasitinfektioner - tror du også at andre dyr gør det?”
Med hypotesen i mente opstilles et forsøg.
Et forsøg skal både teste hypotesen (ved at forsøge at modbevise den) men skal også kontrollere for faktorer der muligvis kunne påvirke forsøget. Man kan inkludere negative og positive kontroller. En positiv kontrol ville i dette tilfælde være en chimpanze der allerede er bevist til at behandle sig selv. Hvis ikke chimpanzen behandler sig selv under din forsøgsopstilling, så kan det være at opstillingen er grundlæggende forkert, og du risikerer at konkludere baseret på en teknisk fejl i stedet for videnskabelig evidens. En negativ kontrol kunne være et dyr som du ved aldrig ville kunne behandle sig selv. Hvis dyret lige pludselig behandler sig selv, så er der igen noget galt med forsøget.
Som man måske kan fornemme, er det ikke alle forsøg der har lige åbenlyse positive og negative kontroller, og derfor vælger nogle forskere at kontrollere for uforudsete variabler på andre måder. En mulighed er statistisk at undersøge om tilfældige faktorer har haft indflydelse på ens forsøg.
Der gælder nogenlunde de samme regler indenfor observationsstudier, med den undtagelse at man ikke opstiller et forsøg. Man kan stadig teste en hypotese, men i stedet for at kunne lave forsøget kontrolleret med specifikke forsøgspersoner der modtager en vis type behandling, observerer man en population i deres naturlige element og konkluderer baseret på sine observationer.
Man kan observere et væld af ting: Dyr, mennesker, stjerner, planeter, naturkatastrofer, geologiske fænomener, mikrobiologi - mulighederne er enorme.
Flemming har læst op på teorien bag observationsstudier og har fundet ud af at der findes syv forskellige typer:
Tværsnitsundersøgelse
Hvordan opfører et fænomen sig uafhængigt af tid?
Eks: Hvordan har kundernes købevaner ændret sig efter vi har skiftet logo?
Case-control undersøgelser
Sammenligningen af to grupper, hvoraf den ene er en kontrolgruppe.
Eks: Hvilken effekt har koffein på søvn? Sammenlign folk der har højt koffeinindtag med folk der har lavt koffeinindtag.
Kohortestudier
Danmarks darling. Sammenligningen af en gruppe mennesker med fælles træk.
Eks: Børnekohortestudierne i Danmark, der undersøger børns helbred og sammenholder med miljøfaktorer.
Naturalistiske undersøgelser
At observere en gruppe i deres naturlige element.
Eks: Et hold zoologer opdager at chimpanzer bruger tusindben til at behandle sig selv.
Deltagerstudier
Som naturalistiske undersøger, men forskeren er nødsaget til at tage en aktiv rolle i studiet.
Eks: En læge på et sindssygehospital undersøger hvad der sker, når man spreder rygter blandt de indlagte.
Struktureret observation
Observation af deltagere under kontrollerede forhold.
Eks: Stanford Prison Experiment.
Langsgående (longitudinal) studier
Undersøgelsen af det samme fænomen på tværs af tid.
Eks: Hvordan udvikler børn sig i dag sammenlignet med for 50 år siden?
Vores studie bliver højst sandsynligt en af type 2, 4 eller 5 - men det kommer alt sammen an på hvilket studie I ultimativt vælger. Det hele er op til jer!
Se vores livestream fra tirsdag d. 04/04 i toppen.
